Et Stemmningsbillede fra Kao San Road Bangkok

In Danish, this is the first time I went backpacking alone, this time in Thailand.

KAO SAN ROAD er berømt/berygtet for de mange gadehandlere, restauranter, rejsende, turister og svindlere. Der er blandt andet skreve flere bøger der indeholder referencer til denne lille gade i Bangkok, det skyldes måske blandt andet de mange guesthouses og de lave priser, samt den centrale beliggenhed i Bangkok.

Mick Jagger synger “I wont cry, when you say goodbye, I’m out of tears.” I bggrunden på den cafe hvor jeg sidder blandt andre rejsende fra hele verden. Musikken blandes med støjen fra hundrede af Tuk-tuk chauffører der ihærdigt forsøger at lokke turister på en rundtur i Bangkok. Lyden af en Thailænding der banker på en kokosnød for at åbne den for en turist overdøver alt. Mens duften fra de mange gaderestauranter hvirvles rundt af viften i loftet, og giver én den karakteristiske aroma af Thailand og Bangkok. Sødt af sukker stærk af chili, aromatisk af hvidløg, koriander, samt de mange spændende krydderier jeg endnu ikke kender. Ved siden af mig ligger der en af de mange hunde der render rundt i gaderne.

Baren er oplyst af blinkende juletræskæder, tilsammen virker de som et bål. Varmen er til at overleve, men det er svært at undgå at svede en lille smule, derfor bliver man let hængende på cafeer hvor der er vifter i loftet. Klokken er ca. 23 og som det ser ud nu, fortsætter virvaret mindst et par timer endnu, ligesom i Cairo, hvor der konstant var trafik. Ikke som København der dør omkring klokken fire om morgenen.

Alle indtrykkene blander sig med minderne om de sidste 4 uger, hvor jeg har oplevet en masse. Jeg har ikke helt sluppet drømmen om at rejse i længere tid og se både Indien, Malaysia og Indonesien samt evt. Japan. For at opleve glæden ved at være fri og rejse. En måned er både lang tid men så sandelig også kort tid. Jeg har en lille smule hjemvé men bare tanken om at der er tonsvis af ting i denne verden , jeg endnu ikke har fået set, vækker en indre lyst til at udforske og rejse.

R.

Leave a Reply

Your email address will not be published.